søndag den 22. januar 2017

Billeder til det nye børneværelse

Vi er lige flyttet og Sylvester har fået sit eget værelse. For at pynte lidt på væggen malede jeg et par billeder til ham. Lærrederne var nogle, som jeg havde liggende og malingen blev købt billigt i Søstrene Grene. Idéen til billederne havde jeg fundet på pinterest
(https://dk.pinterest.com/pin/307089268318061867/ og https://dk.pinterest.com/pin/185914290839029431/).  Jeg sad med de fundne billeder på computeren og overførte dem i fri hånd til ternet papir i lærredets størrelse. Derefter tegnede jeg det hele op med sprittusch inden jeg lagde den grå maling på. Jeg er blevet ret glad for resultatet og overvejer at lave en mere, så der bliver tre i alt.
Sylvester synes heldigvis også de er fine :-)