På søndag skal vi have barnedåb. For at pynte lokalet lidt op i "drengefarver" har jeg lavet en masse garnkugler. De store skal hænge ned i en "guirlande", mens de små skal udgøre noget af bordpynten. Kuglerne fylder en del i rumfang, så indtil de skal bruges hænger de hen over ledningen til loftslampen i soveværelset. Jeg regner med at lave en uro eller noget lignende af dem efter barnedåben.
onsdag den 19. august 2015
Kemi-nørderi
I morgen bliver en af mine studie-veninder færdig med studiet og skal forsvare sit speciale. En anden veninde og jeg blev enige om, at hun skulle have en kop og noget lækkert te og kaffe. For at personliggøre gaven en smule har jeg brugt en porcelænstusch til at skrive hendes navn ved hjælp af grundstoffer og tegnet den kemiske strukturformel for koffein. Jeg synes kruset er blevet rigtig fint og glæder mig til at give det i morgen.
De første forberedelser til kulden.
Selvom det er solskin og 25 grader udenfor er det jo godt at være forberedt på koldere tider. Jeg har derfor være i gang med at strikke en halsedisse til Sylvester. Den er strikket i det lækreste babymerino garn. Opskriften er fra bogen "Vinter baby". Jeg synes den er blevet rigtig fin og jeg tror den bliver rigtig god til vinter. Den virker i hvert fald dejlig blød og lækker!
Barselsgave til Aya
Vores venner Nellie og Thomas har i nat fået en lille datter. Jeg har haft en barselsgave liggende et stykke tid, faktisk fra før Sylvester blev født. De havde ønsket sig en trøje, men der ar en smule garn tilbage, som jeg lavede en lille vest af. Derudover blev det også til en lille sommerfuglerangle, som jeg har lavet ud fra et billede jeg havde fundet på nettet.
Opskriften er fra familiejournalen( http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-born/2012/09/38-Strikkeopskrift-Babytroeje.aspx?utm_source=news.dk&utm_campaign=jubii&utm_medium=link) |
Vesten er som udgangspunkt fra (http://www.hendesverden.dk/handarbejde/strik/Undertroje-med-krone/), men mønstret er ændret. Hulmønstret er lavet vha en garnstudio intruktionsvideo.(http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=439&sort=2&thumbnails=on)
Abonner på:
Opslag (Atom)