lørdag den 6. december 2014

En hurtig, lille trøje

I onsdags for en uge siden fik vi at vide, at det er en lille dreng, som vi skal have til i foråret. Jeg havde gået og været spændt og kunne ikke vente med at komme til at lave noget i enten "drenge- eller pigefaver". Jeg gik derfor straks i gang med en trøje i noget garn, som jeg havde derhjemme,
Jeg er selv blevet rigtig glad for trøjen og glæder mig til at give ham den på :-)
Den originale opskrift er fra garnstudio (http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b19&d_id=3&lang=dk ) Trøjen blev færdig i onsdags og har dermed kun taget en uge. (Det gik kun en lille smule ud over min lektielæsning)

Hæklet bold

Johnnys fætter og kærestes lille dreng manglede en lille bold, som han kan lege med, når han bliver en smule større. Jeg fandt derfor opskriften her: http://trinesoehest.blogspot.dk/2011/01/diy-bold-af-hklede-femkanter-med.html og hæklede derudover en omgang fastmasker rundt om hver femkant inden jeg samlede bolden. 
 Inde i bolden ligger den lille boks fra et kinderæg med to bjælder i, så den kan lave noget larm. Derudover er bolden fyldt med fyld fra en pude, som er fyldt i en sok. Jeg valgte at putte fyldet i en sok fordi jeg var bange for at fyldet kunne ryge ud gennem de små huller i bolden. Metoden med at fylde bolden vha en sok har dog gjort at den ikke er blevet helt rund. Jeg satser på, at den kan modelleres lidt med, så den bliver mere rund.

Hæklede julekugler

For at der kom en smule julepynt ind i det lille hjem fik jeg hæklet nogle julekugler i rød og hvid. Kuglerne er fyldt med styrofoam kugler. Opskriften er lavet undervejs, så de passede til kuglernes størrelse. Hver kugle er startet med 6 masker i en magisk ring. Jeg har derefter øget med 6 masker i hver omgang indtil det hæklede var stort nok til at kunne rumme kuglen. Derefter har jeg hæklet runder indtil det hæklede var langt nok til at jeg kunne begynde at tage ind for til slut at lukke kuglen.



Næsten færdig barnevognskæde

Jeg er startet - og næsten færdig - med en barnevognskæde. Alle delene er hæklede, så nu skal de bare sættes sammen når barnevognen engang er købt :-) 

 Opskriften til uglerne er fundet her: http://louisesuniversdk.blogspot.dk/2014/09/amigurumi-ugle-mr-murasaki.html mens opskriften på skyerne er fundet her: http://imaginarywardrobe.blogspot.dk/2008/07/amigurumi-cloud.html